[ English ] [ Français ] [ Deutsch ] [ Suomi ] [ Nederlands ]

Oprindelsen af Buckfast stammen

— I henhold til et af Broder Adams maskinskrevet dokument „Origin of The Buckfast Strain“ —
          Oversat af Hans Røy, Ringkøbing, DK.

1915 : De sidste kolonier af den tidligere, oprindelige honningbi eksisterede i dette nabolag indtil dens endelige tilintetgø-relse af Isle of Wight epidemien. I efteråret forudsagde lands-biavls embedsmænd, at vi næste forår ikke ville have bier tilbage.
Af de 46 kolonier vi var i besiddelse af, overlevede kun 16 den følgende vinter. De overlevende var enten rene ligustica eller af ligurisk oprindelse.

1916 : Disse 16 kolonier blev opformeret til 46 ved hjælp af importerede liguriske dronninger.
Ingen spor af nogen sygdomme kunne observeres efter undergangen af de oprindelige bier.

1917 : Som reaktion på en forespørgsel fra regeringen opformerede vi antallet af vore kolonier til et hundrede. De nødvendige dronninger var opdrættet fra stammer, der overlevede vinteren 1915 – 1916.

1918 – 1919 : Gennem disse to år var hundreder af dronninger fra denne grundstammen sendt ud til alle dele af De Britiske Øer til erstatning for tabene forårsaget af Isle of Wight epidemien.
De nødvendige dronninger var avlet fra stammer, der overlevede epidemien.
Mellem dronningerne avlet i 1919 var én, der indeholdt alle attråværdige kvaliteter fra ligustica og den tidligere oprindelige bi i en ideel kombination. Denne særlige dronning blev behørig registreret som No. B-1 og stammoder for kommende tiders stamme.

1920 : Tæt ved et hundrede døtre efter opdræt No. B-1 blev avlet i 1920. Ligeledes et tilsvarende antal fra en importeret dronning fra Nicosia, Cypern.

1921 : Døtre efter opdræt no. B-1 overgik alle forventninger i 1921.

1922 : To døtre af opdræt no. B-1 blev brugt som avlsdronninger i 1922.
Det viste sig – No. B-2 – lovede exceptionel resistens mod Acarine*; Hendes søster, no. B-3, viste ekstrem modtagelighed. I virkeligheden så meget at næsten ingen af kolonierne med hendes døtre overlevede vinteren 1922 – 1923.

1923 – 1924 : Opdræt No. B-2 anvendtes næsten udelukkende disse 2 år, hvorfor der i 1924 blev opdrættet et begrænset antal fra et opdræt W. Herrod-Hempsall bragte med sig tilbage fra USA i 1923. Denne stamme var anset at være fremragende i enhver henseende i Nordamerika.

1925 : Opdræt No. B-4 = .24 – B-2 x ?
Opdræt No. HH = .24 – HH x ?
Droner: Døtre af opdræt No. B-2; GP. = .19 – No. B-1. x N.N.

1926 : Opdræt No. B-4 = .25 – B-4 x B-2
Opdræt No. HH = .25 – HH x B-2
Droner: Døtre af opdræt no. B4; GP. = .24 – no.B-4 x B-2.

1927 – 1928 : Opdræt No. B-278 = .25 – No. B-4 x B-2
Droner: Døtre af opdræt no. B-4; GP. = .25 – no. B-4 x B-2.

……..

Noter:
Parringsstationen var etableret 1. juni 1925. Alle dronninger tidligere end 1925 var parret vilkårligt.

Acarine*:
Opdræt No. B-3, hvis afkom viste så ekstrem modtagelighed for Acarine var straks elimineret. Ligeledes, efterfølgende, alle HH dronninger fra 1926, hvis ekstraordinære modtagelighed efterpåvistes i 1959 at følge én yderligere import af dronninger af samme stamme fra USA i 1958.

Opdræt:
Opdræt brugt gennem nævnte periode, som ikke viste speciel værdi eller interesse, er ikke optegnede.

      *) “Midesygen”, Acarapis woodi, slægts- og artsnavn for trakemiden.

……..